Velkommen som lejrskole hos Hanstholm Camping, hvor I kan være på mange forskellige måder og til mange forskellige priser. Mens i bor her, kan I selv stå for aktiviteter og forplejning, vi kan stå for forplejningen, eller vi kan arrangere aktiviteter eller udflugter efter nærmere aftale. Vi ligger lige midt i Thys fantastiske natur, direkte ud til Vesterhavet og ved Cold Hawaiis nordligste surfspot, The Middles.
Campingpladsen har 36 hytter til 2, 4, 6, 7 eller 8 personer. Alle hytter har eget køkken med potter og pander, så eleverne selv kan lave mad. Mange skoler har "mad på skemaet", når de er her. Eleverne planlægger selv hyttevis, hvilken mad de vil lave og får et budget til indkøb. Vi hjælper gerne med indkøb, så det hele kan stå parat ved ankomsten. Mange hytter med bad og toilet, nogle med toilet, hytter uden bad og toilet ligger tæt på en af vores toiletbygninger. Her er hytter til forskellige behov og priser. På campingpladsen finder I også også et stort udekøkken med komfurer, kogeplader, ovne, opvaskefaciliteter og borde/bænke, to store grillhuse og, efter nærmere aftale, børnehuset.
Lejrskoler har i højsæsonen fri adgang til det store badeland og deltagelse i pladsens gratis aktiviteter. Campingpladsen har sin egen stald med islandske heste og tilbyder ridning for urutinerede og rutinerede ryttere langs Vesterhavet. Ridningen for urutinerede foregår på vores travbane, det er et hit hos mange lejrskoler, der køber et antal timer på banen, så eleverne kan stå "af og på" efter evne og lyst.
Vi har mange lejrskoler hvert år, og vi hjælper gerne med ideer til sjove konkurrencer i badelandet, på pladsen eller på stranden. Lejrskoler kan efter nærmere aftale få gratis undervisning af vores lokale ravguide, så I er udrustet til selv at gå på ravjagt på stranden mellem campingpladsen og Olsen Banden bunkerne i Vigsø.
Specialskoler med brug for fred og tryghed kan efter nærmere aftale være med til at fodre vore kaniner og ponier.