Afbestillingsforsikring

 

Rejseafbestillingsforsikring og fortrydelsesret. Booking af ophold på campingpladser er ikke omfattet af Forbrugeraftalelovens fortrydelsesret, idet udlejning af midlertidigt logi til ferieformål er undtaget
jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2 pkt. 12. Derfor anbefaler vi, at du tegner en afbestillingsforsikring. Du har mulighed for, umidelbart sammen med din bestilling, at tilkøbe en rejseafbestillingsforsikring ”Almindelig ved sygdom” eller en rejseafbestillingsforsikring ”Udvidet i alle tilfælde”.

Rejseafbestillingsforsikringen gælder indtil ankomstdagen kl. 12.00. Du skal således ringe eller sende en mail inden klokken 12.00 på ankomstdagen for at gøre brug af forsikringen. Afbestiller du reservation efter ankomstdagen kl. 12.00 er forsikringen udløbet, og der tilbagebetales ikke noget beløb. Du skal, samtidig med at du afbestiller din reservation, oplyse os kontonummer og registreringsnummer på din bankkonto, som du ønsker pengene tilbagebetalt til.

Har du købt Rejseafbestillingsforsikringen ”Almindelig ved sygdom”, sender vi dig en lægeerklæringsformular med posten, som du skal få din egen læge til at udfylde og returnere direkte til os. Når vi har fået vores lægeerklæringsformular tilbage fra din læge, og den er godkendt, modtager du pengene retur indenfor 3 hverdage. Du skal oplyse kontonummer skriftligt ved en mail, ikke telefonisk. Afbestillingsforsikringen ”Almindelig ved sygdom”, koster 6 % af rejsens samlede pris.

Har du købt Rejseafbestillingsforsikringen ”Udvidet i alle tilfælde”, dækker denne forsikring uanset årsagen til, at du afbestiller din reservation – dog undtaget force majeure (krig, strejke, naturkatastrofer, epidemier, pandemier, lukning af grænser og lignende). Ved dækning vil du indenfor 3 hverdage få pengene tilbagebetalt til den konto, som du har oplyst ved rettidig annullering. Du skal oplyse kontonummer skriftligt ved en mail, ikke telefonisk. Afbestillingsforsikringen ”Udvidet i alle tilfælde”, koster 11 % af rejsens samlede pris.

Skader forvoldt af lejer eller dennes ledsagere/gæster  
Lejer er forpligtet til at behandle ferieboligen/bygningen, med alt hvad dertil hører, omhyggeligt og på behørig måde, idet lejer hæfter ubegrænset for alle skader, som lejer eller de personer, som ledsager eller er gæster hos lejer, har forårsaget. Sker der en skade, hvad enten denne er sket ved et uheld eller med forsæt, hæfter lejer for hele udgiften til både reparation samt udskiftning af det ødelagte med tilsvarende nyt inventar eller genstand. Lejer hæfter for alle skader i det tidsrum, lejer har lejet huset eller pladsen, også for skader som er opstået, mens lejer eller dennes ledsagere ikke opholdt sig i huset. Dette gælder skader på glas, ruder, sanitet, ovn, komfur, emhætte, gulve, vægge, gardiner, møbler, senge og madrasser m.m.
Lejer og dennes ledsagere/gæster accepterer, at alle bygninger er røgfri, overtrædelse af dette medfører, at lejer får en ekstra rengøringsregning på minimum 1.000 kr. Mistet nøgle til huset koster 500 kr.

Book din ferie på Hanstholm Camping i dag

 

BOOK HER

BREAKING: Aktuelle tilbud

Masser af aktiviteter
for børnene


Se vores video med oplevelser i badelandet, på bålpladsen,
på fodboldbanen og meget mere!