To sanitetsbygninger med nyrenoverede familierum. I den nordlige (nederste) toiletbygning finder du en nyrenoveret børnesanitetsafdeling med puslepladser, små toiletter i forskellige højder, sjove brusere og masser af farver.
I den nordlige toiletbygning finder ud også vaskeri, indekøkken, grillhytte, overdækket terrasse og kasser med krydderurter. Ved den sydlige (øverste) toiletbygning er der et stort overdækket udekøkken, grillhytte og kasser med krydderurter.
I sommerhalvåret kan du handle ind i butikken, hvor du blandt andet kan købe friskbagte rundstykker og basser.
Campister og naturturister kan tørre telte, gear og grej i tørrehuset, der også er udstyret med en sauna.
Lystfiskere kan filettere og nedfryse dagens fangst i det store fiskerensehus.