Thy Nationalpark rummer et hav af sjældne planter og blomster, hvoraf nogle også vokser ved campingpladsen. Selvom vegetationen i nationalparken umiddelbart kan se lidt ensformig og "tør" ud, favner den både tørre klitheder, fugtige lavninger og rigtig mange søer.
Flere af de lavvandede søer rummer arten tvepibet lobelie, mens Nors Sø, der både er dyb og meget ren, har en righoldig flora inklusiv den meget sjældne og fredede undervandsplante liden najade. Den kræver søer med sand- eller kalkholdig bund, næringsfattigt og meget klart vand, så solenstrålerne kan nå ned til den lille plante. I nationalparken vokser også klokkeensian, der er livgivende for sommerfuglen Ensianblåfugl.
Rundt omkring campingpladsen finder du også mange planter, heraf et par meget sjældne, samt lyng, hjælme og strandurter.
NYHED: Camping
for 1 krone og 40 øre
Lørdag 18. juni fejrer vi campingpladsens 60 års fødselsdag med priser som dengang, hvis du kommer med egen vogn, bil eller telt.
Retro-konkurrencer med præmier for over 20.000 kroner og grisefest i partyteltet.