Vil du vandre i Thys vilde, særprægede og helt unikke natur, er campingpladsen et godt udgangspunkt.
Vi ligger ved Thy Nationalpark, direkte til Vesterhavet og lige midt i Vestkystruten, der er en vandre- og cykelrute langs den jyske vestkyst. Vestkystruten er Danmarks ældste nationale rute. Du kan få folderen Vestkyststien Agger-Bulbjerg i receptionen, folderen er et kort med afmærket vandrerute, derudover fortæller den om det landskab og de byer, du kommer forbi på din vandring.
Campingpladsen har åbent året rundt, det er muligt at leje hytter i forskellige størrelser, kommer du med eget telt, har vi et tørrehus til teltet, hvis det er blevet vådt.
NYHED: Camping
for 1 krone og 40 øre
Lørdag 18. juni fejrer vi campingpladsens 60 års fødselsdag med priser som dengang, hvis du kommer med egen vogn, bil eller telt.
Retro-konkurrencer med præmier for over 20.000 kroner og grisefest i partyteltet.