Storslået skatkammer 

 

Her på pladsen sætter mange stor pris på naturens storslåede skatkammer og den dejlige mad, jorden, skovbunden og havet leverer. Fra juli til oktober er det ganske almindeligt at gå forbi campingvogne og telte med kurve fulde af friskplukkede svampe eller campister i gang med at rense og finbørste de kantareller, de lige har fundet. 

Det vrimler med svampe i vores nærliggende klitplantager, et af Danmarks bedste kantarelsteder er Tved Klitplantage, der ligger kun fem minutters kørsel fra campingpladsen. Servér kantarellerne som flødestuvede, på brød, til pastaretter eller i omeletter. "Skovbundens Guld" er god til nemme campistretter.

I området omkring campingpladsen kan du også plukke bær som rævling (sortbær), tranebær og mosebølle. Sidstnævnte kan forveksles med blåbær men har hvidt frugtkød. Når du har fundet et godt sted at plukke lavtvoksende bær, er det en god idé at trampe hårdt i jorden, inden du går igang, så eventuelle hugorme kan nå at stikke af.

Du kan også plukke Vesterhavets vitaminpille, havtorn. Et enkelt af de modne orange bær indeholder ligeså mange c-vitaminer som en stor appelsin og var derfor tidligere lokalbefolkningens vitaminpille. Havtorn er en tvebo, hvilket betyder, der både er han og hun havtornebuske. Du kan se begge slags i slugten ned mod havet.

Hvis du står på stranden foran campingpladen og ser en lille hajfinne stikke op af vandet, er det den lækre spisefisk multen, der går ganske tæt på kysten Multen kaldes også "vegetar-fisken", da den primært lever af alger, plankton og bundplanter. Du kan også høste blåmuslinger og tang men vær opmærksom på, hvornår på året, du plukker. Årstiden spiller også her en meget væsentlig rolle. 

 

 


 

Book din ferie på Hanstholm Camping i dag

 

BOOK HER

BREAKING: Aktuelle tilbud

NYHED: Camping
for 1 krone og 40 øre


Lørdag 18. juni fejrer vi campingpladsens 60 års fødselsdag med priser som dengang, hvis du kommer med egen vogn, bil eller telt.
Retro-konkurrencer med præmier for over 20.000 kroner og grisefest i partyteltet. 

  SE TILBUD

BREAKING: Aktuelle tilbud

Masser af aktiviteter
for børnene


Se vores video med oplevelser i badelandet, på bålpladsen,
på fodboldbanen og meget mere!